Terapi

Terapi

Psykologsamtaler – hvornår og hvorfor?

 

Vi kan alle komme ud for at stå i udfordrende livssituationer, som vi har svært ved at komme igennem selv. Situationer, hvor vi oplever at vi fx mangler ressourcer, er tvivlende, stressede, bange, nedtrykte, overvældede af følelser - og som begrænser os i forhold til at leve det liv, vi gerne vil. Sådanne situationer kan skyldes mange ting: traumatiske oplevelser, tab, livskriser, sygdom, psykisk overbelastning, problemer i relationer til andre mennesker, eller noget helt andet. Nogle gange ved vi præcis, hvoraf vores mistrivsel udspringer. Andre gange gør vi ikke, men kan bare mærke at vi ikke har det godt. I begge tilfælde kan psykologsamtaler være en god hjælp til at komme videre.

 

Vi starter lige præcis der, hvor du er i forhold til din situation. Herfra vil jeg kunne hjælpe dig til at opnå større indsigt i dine udfordringer, mønstre og vanskeligheder, samt understøtte dig i at arbejde med dem på en konstruktiv måde på vejen mod en højere grad af livskvalitet. Det er en proces, som vi samarbejder om hele vejen og altid i det tempo, som passer til dig.

 

 

Kerneområder:

 

Jeg har flere års erfaring i det terapeutiske arbejde, og har især beskæftiget mig med:

 

  • Selvværd og selvtillid
  • Sorg og tab
  • Stress, overbelastning og udbrændthed
  • Forskellige former for angst
  • Krise, ulykke og traumatiske oplevelser
  • Midtlivsproblematikker
  • Håndtering af alvorlig sygdom (for såvel patient som pårørende)
  • Depression og nedtrykthed
  • Tilknytningsproblematikker i forhold til kærlighedsforhold og andre nære relationer
  • Parforhold og skilsmisse
  • Personlig udvikling, bl.a. via positiv psykologi

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende for at høre hvordan jeg evt. vil kunne hjælpe med lige præcis din problemstilling.

 

 

Psykolog Anette Rasmussen | Aarhus | Tlf.: 6169 6100 | Mail: mail@anetterasmussen.dk | Web: www.anetterasmussen.dk