Fortrolighed og databeskyttelse

Fortrolighed og databeskyttelse

Fortrolighed og databeskyttelse

Tavshedspligt:


Som psykolog har jeg tavshedspligt. Du kan som klient således være tryg i, at det vi taler om, ikke kommer udenfor rummet og at dit privatliv dermed er beskyttet. Undtagelser for tavshedspligten er begrænset til situationer, hvor der vurderes, at du som klient eller andre er udsat for åbenbar fare, eller ved en juridisk myndigheds anmodning om relevante oplysninger i forbindelse med fx en retssag eller arbejdsskadesag. Her er jeg gennem lovgivning forpligtet til at videregive sådanne oplysninger til rette sted. I tilfælde af, at en sådan pligtmæssig videregivelse af oplysninger skulle blive aktuel, oplyses du naturligvis om dette.


Databeskyttelse:


Når du er klient hos mig, indhenter og opbevarer jeg persondata til min lovpligtige journalisering, samt til eventuelt samarbejde med andre relevante parter omkring din sag. Deling af dine oplysninger med andre parter sker aldrig uden dit forudgående samtykke.


De oplysninger, jeg skal bruge til journalen er: navn, cpr-nummer og adresse. Derudover vil jeg have brug for supplerende oplysninger, fx kontaktinformation til brug under vores forløb.


Ovennævnte oplysninger og samtykke til indhentning og opbevaring af disse indhenter jeg ved vores første møde. Det anbefales, at du aldrig fremsender personfølsomme oplysninger via e-mail.


Ifølge Psykologloven gemmes journaler i fem år. Du har som klient til enhver tid ret til at få din journal udleveret. Øvrige data har du til enhver tid krav på at få slettet, hvis du måtte ønske det.


Jeg er dataansvarlig, og jeg sikrer at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.





Psykolog Anette Rasmussen   |   Aarhus   |   Tlf.: 6169 6100   |   Mail: mail@anetterasmussen.dk   |   Web: www.anetterasmussen.dk