UDFORDRINGER I KÆRLIGHEDS- OG SINGLELIVET

Hjælp til de svære sider af kærlighedslivet hos psykolog i Aarhus

Kærlighedslivet og dets udfordringer er noget af det, der optager os mennesker allermest. Jagten på kærlighed. Længslen efter samhørighed. Frygten for at blive såret. Ensomhed ved at være (ufrivilligt) single. Når vi er i parforhold, men det knirker – eller går i stykker.

Når vi oplever, at kærlighedslivet ikke er, som vi ønsker os det, kan det fylde meget i vores bevidsthed. Faktisk kan det, især når vi oplever, at vi enten sidder fast med de udfordringer, vi har, gå hårdt ud over vores trivsel og livsglæde.

 

 

Psykologhjælp til kærlighedslivet

 

Men er udfordringer i kærlighedslivet virkelig noget der kræver psykologhjælp?


Ofte ikke. De fleste af os har på forskellige tidspunkter oplevet ikke at være, hvor vi ønskede på dette område, at det er gået op og ned. At det til tider har været smertefuldt - og så har ændret sig igen. Det hører med til livet.


Dér, hvor psykologsamtaler kan bidrage med noget, er når man oplever, at ens udfordringer omkring kærlighedslivet er vedvarende eller gentager sig. Det kan omhandle uhensigtsmæssige dynamikker, som synes at følge os fra det ene forhold til det næste. Det kan også være psykologiske og relationelle mønstre, som igen og igen spænder ben for, at vi lykkes med at få etableret kærlighedsforhold. Altså generelt set hvor noget, vi har med os, forhindrer os i at finde og bevare det sunde og gode parforhold, de fleste af os drømmer os.

Sådan kan jeg hjælpe

 

Hos mig kan du få hjælp til at undersøge de ubevidste psykologiske mønstre og mekanismer, som udspiller sig, og måske sætter begrænsninger, i dine kærlighedsforhold. Vi vil altså forsøge at blive klogere på de reaktionsmønstre, overbevisninger, tolkningsmodeller og skabeloner, du har med dig omkring tilknytning, forelskelse og kærlighed.

Det kan også være relevant for os at prøve at forstå, hvorfra i dit liv disse mønstre er opstået og eventuelt bearbejde følelsesmæssige sår fra fortiden. Herfra vil vi arbejde med hvordan du kan håndtere dine mønstre, således at de i fremtiden bliver mindre styrende i dit kærlighedsliv – og dermed give dig bedre mulighed for at opnå det, du ønsker dig. Den præcise tilgang afhænger naturligvis af dit konkrete behov.


Jeg kan også hjælpe, hvis du står med tvivl, jalousi, ængstelighed, mistillid eller krise i dit aktuelle forhold. Her kan jeg tilbyde hjælp til at opnå større afklaring omkring dine følelser, tanker og handlemuligheder.

 

Du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om hvordan jeg evt. vil kunne hjælpe med netop din problematik. Ring på 6169 6100 eller skriv til mail@anetterasmussen.dk.