ANGST

Angstbehandling Aarhus - professionel hjælp hos erfaren psykolog

At kæmpe med angst kan være en stor begrænsning for livskvalitet og livsudfoldelse. Når det først er blevet styrende i ens liv, kan det være meget svært at håndtere og bryde løs af på egen hånd. Heldigvis findes der effektive metoder til behandling af angst, så du igen kan komme til at leve dit liv, som du ønsker det. Hos mig finder du det i en tryg og varm atmosfære, hvor jeg støtter og hjælper dig i et tempo, der passer til dig.

Hvad er angst?


Angst er en psykisk lidelse, som har flere underkategorier med et fælles overordnet kendetegn; en tendens til bekymring og frygt, der fylder og styrer ens tanker, følelser og adfærd så meget, at det kommer til at begrænse livsudfoldelsen og livkvaliteten. Dette sker i en kombination af at tankerne om angst gradvist fylder mere og mere, og at man laver strategier til at undgå at møde den via kontrol og/eller undgåelse. Disse mekanismer er gensidigt forstærkende, så i takt med at man i tiltagende grad tyer til undgåelses- og kontrolstrategierne, jo stærkere bliver angsten og desto mere styrende bliver den for det daglige liv. Således er noget af det paradoksale ved angst, at de strategier, man tillægger sig for at holde den fra døren, som regel er det, der bidrager mest til, at den vokser.


I nogle tilfælde kan bekymringerne og adfærden være ledsaget af deciderede angstanfald/panikanfald. Dette er dog ikke afgørende for, at der kan være tale om angst.


Symptomer på angstanfald:


Når angsten rammer, mærker man det tydeligt. Måske kan du genkende at have oplevet kombinationen af enkelte eller flere af disse symptomer:


  • Hjertebanken
  • Rysten
  • Sveden
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Frygt for at dø

Jeg tilbyder hjælp til følgende typer af angst:

 

  • Socialangst/socialfobi
  • Panikangst
  • Generaliseret angst
  • Helbredsangst/sygdomsangst
  • Separationsangst
psykolog-århus-angst

Sådan kan jeg hjælpe:

 

I behandlingen af angst tager jeg oftest udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, som forskningen har påvist som en meget effektiv metode til mange forskellige typer af angst. I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi med bearbejdning af tanker, følelser og adfærd, og hermed på deres gensidige påvirkning via forskellige effektive værktøjer.


Først og fremmest vil jeg hjælpe dig med at forstå din angstproblematik rigtig godt. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde med at bryde de mekanismer i den, som styrer dig. Et vigtigt element i dette arbejde er også at ændre din forståelse af og dit forhold til selve angstfølelsen (altså angsten for at møde angsten), da denne følelse er afgørende i din afhængighed at dine strategier til at undgå den.


Derudover vil vi arbejde med gradvist at bryde den negative spiral af gensidigt forstærkende angst og undgåelse/kontrol, således at angsten bliver mindre styrende for dit liv. Dette gør vi bl.a. via gradvis afmontering af strategierne og eksponering for det, angsten omhandler. Formålet er at give dig konkrete erfaringer med, at du faktisk kan noget andet og mere end det, din angst fortæller dig.


Alt dette kan naturligvis lyde overvældende for den, som har angst. Derfor er det helt centralt at understrege at alle trin i behandlingsprocessen sker gradvist og i det tempo, der passer til dig. Der kan desuden - alt efter hvilken form for angst, du oplever - være andre metodiske tilgange, som er relevante at inddrage. Vi finder frem til alt dette sammen. Jeg møder dig altid præcis dér, hvor du er med både forståelse, støtte og blide, hjælpsomme skub i den rigtige retning.


Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende for at høre, hvordan jeg evt. vil kunne hjælpe med lige præcis din problemstilling.


Tilbage til forsiden.