Psykolog i Aarhus tilbyder hjælp til god trivsel i det moderne forældreskab
Hverdagslivet som forældre i vores moderne samfund kan være krævende. Vi stiller store krav til os selv som forældre, samtidig med at vi har ambitioner om at klare os godt på andre af livets områder, fx karrieremæssigt, parforholdsmæssigt, socialt og sundhedsmæssigt. For nogle kan det være svært at finde balancen i alt dette, og en udfordring omkring at mangle ressourcer til det hele er ikke ualmindelig.
Måske oplever du udfordringer omkring:
At føle dig utilstrækkelig både som forælder, kæreste, ven/veninde og medarbejder
At du har svært ved at nå de krav, du stiller til dig selv som forælder
At du løber hurtigere og hurtigere for at kunne klare det hele
At der sjældent er plads til dine egne behov i hverdagen med børn, arbejde og praktik
At du mangler ressourcer til at være den forælder, du helst vil være når du er sammen med dine børn
At de gode stunder forbundet med at være forælder fylder for lidt
At det høje tempo i hverdagen går ud over nærværet og livsglæden
At du trods alle dine anstrengelser oftere tænker kritisk end anerkendende om dig selv som forælder
At du i alt det, du forsøger at være for alle andre, har fået sværere ved at mærke og være noget for dig selv
At du har svært ved at nyde og sætte pris på det, du har i livet lige nu
Sådan kan jeg hjælpe:
Som psykolog kan jeg først og fremmest tilbyde dig et rum og en relation til at få sat ord på dine følelser, oplevelser og udfordringer. Herfra kan vi sammen arbejde på at udfolde de konkrete elementer i det, der gør det svært for dig at holde den gode balance, fx krav, prioriteringer, tankemønstre og handlemønstre. Når vi har tilstrækkelig indsigt i dette, kan vi arbejde på at identificere redskaber, ressourcer og handlemuligheder i forhold til at skabe vigtige forandringer og en bedre trivselsbalance.
Jeg tilbyder forløb omkring trivselsbalancen i forældreskabet både fra min praksis i Aarhus C og via onlinekonsultation. Du kan læse mere om forløb via onlinekonsultation her.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.